mandag den 29. september 2014

Ævler...

Ni æbletræer har jeg i min have. Først i år begynder de at give godt. Nogle af dem.
De og jeg kæmper mod hård vestenvind. Heldigt for mig, så kender jeg en med et stort og givtigt Filippa æble træ. Vi har plukket en kasse fuld og nu skal Lone Landmands opskrift på æblesorbet afprøves, eller måske skal det være æbleis... ? Det bliver Filippa, Ingrid Marie og Elstar som smagsgivere.

mandag den 22. september 2014

Fra tanke til handling

Er der af og til ikke langt. Efter ganske kort overvejelsestid blev vi ejere af en kolonihave i starten af Juli måned. Det var mildt sagt den kedeligste have i miles omkreds. 320 kvm med noget der ligner græs, tre birketræer, et lærketræ samt et kæmpe grantræ og et piletræ. Rundt omkring var der sprøjtet med round up.... Men det var også 320 kvm fri legeplads til mig. Jeg  har tegnet de første ti haveplaner og haven begynder så småt at tage form. alt afhænger jo af øjnene der ser og mine ser blomster, højbed, frodighed, kaffe, legende børn, dase på terrassen, bade ved stranden ( blot 100 meter væk).... jeg elsker, elsker, elsker min kolonihave.


En af de gode dage...

Hvor jeg fik brugt rigtig mange af egne afgrøder til aftensmaden.
Nybagt brød med mel fra ausumgaard, krydderurtesmør, gulerodssuppe, majs og basilikumpesto. Jeg er ret god til at få brugt de ting vi selv dyrker og næste år bliver det bare så godt, for med den nye kolonihave har jeg fået endnu mere dyrkningsplads....