lørdag den 24. maj 2014

Urtesalt

Mit nyetablerede krydderurtebed blev indviet med en lækker urtesalt. Det er almindeligt groft salt med tre slags timian, rosmarin, oregano, salvie, bjørnerod, løvstikke, russisk estragon, sødskærm, anisisop, purløg, persille, hvidløgspurløg. Jeg blender det hele, også salt og stiller det hele til tørre i et træfad. Det smager måske lidt rigeligt af løvstikke selvom det var et ganske lille blad der kom i; bjørneroden smager også af løvstikke/ selleri og den blev der nok ikke sparet på.

fredag den 23. maj 2014

Velkommen til min blog.

Velkommen til min blog, som skal handle om min have og alt hvad dertil hører. Jeg har tidligere haft en blog, hvor jeg troede jeg skulle præstere en masse bl.a begynde at hækle, hvilket overhovedet ikke interesserer mig, så den lukkede jeg fordi jeg blev stresset over den.  Denne blog vil være lige så uregelmæssig som det meste andet i mit liv. Jeg ønsker bare at dele min glæde over min have med andre og hvis ingen læser den, så bruger jeg den bare som have dagbog.

Vi er selvforsynende med æg. Disse otte damer synger på sidste vers. Der er langt mellem vandbakkelser og hjemmelavet is med den ægløsning pensionistklubben kan præstere. Friske kræfter er hentet ind; Savannah med sine 9 kyllinger skal fremover sikre en æggekage i ny og næ, medmindre det er hanekyllinger allesammen, så kommer vi igennem vinteren på hønsekødssuppe.